tag:blogger.com,1999:blog-29345394689327696002012-02-14T17:42:24.319+01:00Velkommen til Martin Houlinds filmjournalMartin Houlindhttp://www.blogger.com/profile/13773809382436884461noreply@blogger.comBlogger1431100tag:blogger.com,1999:blog-2934539468932769600.post-61459913347994255582009-04-08T23:56:00.003+02:002009-04-09T00:10:44.970+02:00

Skæg og ballade på genbrugspladsen. Mick Øgendahl er en af hovedkræfterne bag denne nye danske komedie, der ligner et sketchshow og føles så lang som et ondt år. Visse scener er sjove, men de fleste trækker plottet i langdrag uden at bidrage til historiens ydre og indre udvikling. Det er manuskriptet, den er gal med.Jeg er en stor beundrer af Rune Klan og Mick Øgendahl og deres fælles sketchshow,

Martin Houlindhttp://www.blogger.com/profile/13773809382436884461noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-2934539468932769600.post-70158587545438828632009-04-02T17:49:00.005+02:002009-04-02T18:20:56.303+02:00

"Is Tamara home?" Her er den mest uhyggelige mainstreamgyser i flere år. Bryan Bertino har skrevet og instrueret en lille, monstereffektiv omgang home invasion-horror, der nok skal holde dig vågen et par nætter eller tre. Det er simpelt men solidt filmhåndværk uden de store dybder. Men det er netop pointen.Det er lang tid siden jeg har været så skræmt over en amerikansk mainstreamgyser: Vacancy

Martin Houlindhttp://www.blogger.com/profile/13773809382436884461noreply@blogger.com1tag:blogger.com,1999:blog-2934539468932769600.post-75379418853924209862009-03-26T21:06:00.005+01:002009-03-26T21:32:01.255+01:00

Dario Argentos tredje dyrefilm hiver tæppet væk under publikum i en spektakulær surprise-slutning, hvor hele historien foldes ud, og den bindegale morder afsløres og uskadeliggøres på bare ti minutter. Indtil da er Four Flies on Grey Velvet en kedelig thriller med store visuelle ambitioner og lige så store fortællemæssige problemer.Den italienske gyserinstruktør, Dario Argento, startede karrieren

Martin Houlindhttp://www.blogger.com/profile/13773809382436884461noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-2934539468932769600.post-89144472127109754452009-03-23T13:42:00.004+01:002009-03-23T13:54:33.207+01:00

Agatha Christie med bilag. Danske Niels Arden Oplev har på godt og ondt filmatiseret svenske Stieg Larssons bestseller-krimi Mænd der hader kvinder: Romanens plotmæssige puslespilsagtige kvaliteter og alle højdepunkterne er smukt genskabt på lærredet – ligeså med romanens flagrende og ukoncentrerede dele. Man må spørge sig selv om, hvad er der i grunden i vejen med at lave Millennium-serien om

Martin Houlindhttp://www.blogger.com/profile/13773809382436884461noreply@blogger.com3tag:blogger.com,1999:blog-2934539468932769600.post-65120799906709613512009-03-20T19:34:00.006+01:002009-03-20T20:03:50.882+01:00

Instruktør Lamberto Bava slægter ikke sin far, Mario Bava, på i denne omgang dæmon/zombiesplat, der prøver at bevare et intellektuelt overskud, samtidig med at den forfalder til overdreven 80’er-actiongys. Filmmagere inden for netop den genre – en David Cronenberg, en Sam Raimi – har muligvis ladet sig inspirere af Demons, men også begået langt mere seværdige 80’er-splatterfilm.I 1985 gik det

Martin Houlindhttp://www.blogger.com/profile/13773809382436884461noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-2934539468932769600.post-16361236869653559652009-02-16T22:15:00.003+01:002009-02-16T22:28:01.133+01:00

Humanisme og egoisme kæmper om hovedpersonen i Kathrine Windfelds drama. Flugten har politisk kant, men ikke nok – den har mentale derouter, men ikke nok – peger fingre ad danskernes selvtilstrækkelighed, men ikke nok. Skuespillerholdet anført af Iben Hjejle gør hvad de kan, men manuskriptet virker ufærdigt; plottet er visse steder alt for konstrueret, andre steder kedeligt og langtrukkent.

Martin Houlindhttp://www.blogger.com/profile/13773809382436884461noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-2934539468932769600.post-47839042624955635932009-02-16T20:28:00.004+01:002009-02-16T20:35:57.049+01:00

Det er den generelle opfattelse, at Francis Ford Coppolas Godfather-trilogi er den bedste og mest helstøbte nogensinde. Særligt den første film og Part II hyldes gang på gang som det ypperligste inden for gangstergenren og har trukket spor ud i alle afkroge af amerikansk kultur. Nu er alle tre film genudgivet på blu-ray med renset billede i HD-kvalitet, surround sound og mere ekstramateriale,

Martin Houlindhttp://www.blogger.com/profile/13773809382436884461noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-2934539468932769600.post-53957041262498695282009-02-08T23:34:00.003+01:002009-02-08T23:45:21.753+01:00

Den sidste film fra maestro Mario Bava genopfinder ikke gysergenren, men stjæler så meget som muligt fra The Exorcist og Stephen King. Alligevel er filmen seværdig, fordi Bava og co. endnu engang viser, hvordan man med få midler og remedier kan skabe krybende uhygge og overrumplende chokeffekter. Flere enkeltstående scener vil stå tilbage som grænseoverskridende, selv om filmen som helhed er en

Martin Houlindhttp://www.blogger.com/profile/13773809382436884461noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-2934539468932769600.post-64377673768976949822008-12-23T23:12:00.007+01:002008-12-23T23:26:39.286+01:00

Guillermo del Toro tager sig et lidt lovligt langt frikvarter efter Pan’s Labyrinth. Sequel’en til Hellboy buldrer og brager derudaf med masser af pudseløjerlige væsner og monstre og alt for meget CGI. Her udfoldes aldrig de markante temaer og kantede plots, som også del Toros Hollywood-film er kendt for. Det varsler ilde for filmatiseringen af Hobitten.Jeg er vild med Guillermo del Toro! Jeg er

Martin Houlindhttp://www.blogger.com/profile/13773809382436884461noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-2934539468932769600.post-72701827188642993652008-12-17T20:18:00.007+01:002008-12-17T21:04:18.485+01:00

Dario Argentos mesterværk oser af stemningsfulde og uforglemmelige mareridt. Suspensen er i højsædet i denne film, hvor Argento også tager et markant skridt væk fra Hitchcocks suspenseformel i sine første og mere traditionelle giallo-thrillers. Her er hvert mord og hvert gys et filmisk højdepunkt med smukt kameraarbejde, tydelig klipning og fræsende underlægningsmusik som

Martin Houlindhttp://www.blogger.com/profile/13773809382436884461noreply@blogger.com1tag:blogger.com,1999:blog-2934539468932769600.post-20563955618863440862008-12-11T22:36:00.006+01:002008-12-11T22:51:18.341+01:00

Dario Argentos anden film er visse steder nervepirrende spændende, men de visuelle detaljer holdes på et så lavt niveau, at Il gatto a nove code ofte ligner og føles som en tv-detektivfilm. Argento er også i denne film stærkt inspireret af Alfred Hitchcock, men synes samtidig at nærme sig et mere amerikansk mainstreampublikum end i hans debutfilm, The Bird with the Crystal Plumage (1970).Der er

Martin Houlindhttp://www.blogger.com/profile/13773809382436884461noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-2934539468932769600.post-91200120920941111352008-12-09T14:36:00.009+01:002008-12-09T14:52:02.044+01:00

Dario Argentos første film er en forrygende suspense-thriller som Hitchcock ville have lavet dem, hvis han havde fået lov. Her er rigeligt med mord på smukke italienske kvinder, blodige barberknive, plottwists og en gennemført visuel kvalitet i de særprægede locations og billedæstetikken. Fans af the Master of Suspense vil nyde Argentos debut.Jeg er ikke nogen superekspert, når det kommer til

Martin Houlindhttp://www.blogger.com/profile/13773809382436884461noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-2934539468932769600.post-86380987806704829952008-11-28T09:13:00.003+01:002008-11-28T09:26:29.105+01:00

ABBA-musicalen starter som en fryd for øjne og ører – et festfyrværkeri af udødelig popmusik og smukke græske locations. Men filmudgaven af Mamma Mia! fejler, når filmens minimale konflikt sættes på skinner sådan ca. midtvejs. Tomgangen og tomheden indfinder sig for alvor i den sidste halve time, hvor kun Björn og Bennys musik kan vække begejstring.Der er to typer musicaloptrin i filmudgaven af

Martin Houlindhttp://www.blogger.com/profile/13773809382436884461noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-2934539468932769600.post-91486666007866559932008-10-23T08:00:00.001+02:002008-10-23T08:00:00.854+02:00

HULK SMASH! Den utrolige hulk smadrer sig igennem denne mærkelige kombination af genindspilning og sequel til Ang Lee’s Hulk-film fra 2003. Den nye hulk viser ingen nye vinkler på den velkendte historie, og den bliver dermed en tomt buldrende og meget gammeldags Jekyll/Hyde-superheltefilm.Plottet i The Incredible Hulk er som et remix af Ang Lee’s The Hulk fra 2003: Hovedtrækkene virker bekendte,

Martin Houlindhttp://www.blogger.com/profile/13773809382436884461noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-2934539468932769600.post-19328239879101366162008-10-21T09:20:00.001+02:002008-10-21T09:35:03.456+02:00

George C. Scott er den sørgende enkemand, der ser spøgelser i det store, gamle hus. The Changeling er en god, gammeldags spøgelseshistorie fuld af myrekrybsstemning og uden de store special effects pånær dem, der kan laves med kameraet og ved at slukke lyset. Det er inspirerende godt håndværk, og det havde været en fuldstændig fremragende gyserfilm, hvis det ikke have været for filmens slutning

Martin Houlindhttp://www.blogger.com/profile/13773809382436884461noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-2934539468932769600.post-35120811356118671482008-10-17T19:13:00.003+02:002008-10-17T19:25:02.764+02:00

Marvellous! Iron Man er tæt på at være årets superheltefilm takket været skuespillerne, det karakterdrevne plot, og de blodrøde tråde til amerikansk udenrigspolitik. Tony Stark a.k.a Iron Man er muligvis ikke mørk og grænsepsykotisk som DC og Christopher Nolans Batman, men her er mange gange mere underholdning og charme end i Marvels Hulk-filmatiseringer.Robert Downey Jr., Gwyneth Paltrow og Jeff

Martin Houlindhttp://www.blogger.com/profile/13773809382436884461noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-2934539468932769600.post-81743214906865304482008-10-13T22:00:00.005+02:002008-10-13T22:23:39.734+02:00

Det er bare film! Wes Cravens første gyserfilm er på mange måder en rædselsfuld filmoplevelse: The Last House on the Left indeholder visse ubehageligt realistiske voldsscener, men filmen som helhed er amatøragtig og stjæler alt for meget fra mesterværker, som Craven aldrig selv kommer i nærheden af. Stik modsat hvad sloganet lover, glemmer man aldrig, at det bare er film.Før instruktøren Wes

Martin Houlindhttp://www.blogger.com/profile/13773809382436884461noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-2934539468932769600.post-62550941942052057642008-09-20T21:00:00.001+02:002008-09-20T21:00:00.403+02:00

Animé, konsolspil og realfilm mødes i et formidabelt, farvestrålende festfyrværkeri. Warchowski-brødrene forsøger at konvertere endnu en japansk tegnefilm til Hollywood-blockbuster, men denne gang er resultatet blevet for meget overflade og for lidt indhold. Speed Racer er en meget lang og meget kulørt børnefilm uden et egentligt plot men med et temmelig venstreorienteret budskab.Troldspejlets

Martin Houlindhttp://www.blogger.com/profile/13773809382436884461noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-2934539468932769600.post-67165577602727494352008-09-16T22:07:00.009+02:002008-09-18T21:49:26.954+02:00

Wes Craven lagde teenagegyseren i nye og mere eventyrlige folder med bøhmanden Freddy Krueger, der invaderer de unges mareridt. Der bliver lånt og genbrugt en hel del i denne første film, som dog samtidig opfindsomt satte teenageslasheren på nye og velsmurte skinner. Her 25 år senere er Freddy blevet et uforglemmeligt horror-ikon, og Hollywood er på vej med en genindspilning.Først lidt

Martin Houlindhttp://www.blogger.com/profile/13773809382436884461noreply@blogger.com2tag:blogger.com,1999:blog-2934539468932769600.post-14465926656569941712008-09-01T12:39:00.000+02:002008-09-26T13:02:57.040+02:00

The Mask of Satan (1960) ······Der er skruet helt op for “the production value” i Mario Bavas spillefilmsdebut, The Mask of Satan. Her viser den 45-årige italienske fotograf hvordan han med kameraet kan indgyde suspense og rædsel i snart sagt hver eneste scene. Filmen blev et markant skel for gysergenren, og gav baghjul til de amerikansk-engelske genretraditioner såvel som censurinstanser. The

Martin Houlindhttp://www.blogger.com/profile/13773809382436884461noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-2934539468932769600.post-20833918524158069512008-08-31T21:24:00.006+02:002008-08-31T21:50:54.533+02:00

Religiøse fundamentalister spiller hovedrollerne i én af årets største danske biografsucceser. To verdener giver på den ene side et realistisk – nærmest dogmeagtigt – billede af en unge piges udstødelse af Jehovas vidner. På den anden side bliver den religiøse sekt portrætteret som onde med en urealistisk bred pensel, og filmens budskab ender med at være konformt og letkøbt. Alle ens værste

Martin Houlindhttp://www.blogger.com/profile/13773809382436884461noreply@blogger.com2tag:blogger.com,1999:blog-2934539468932769600.post-39092970455352504592008-08-27T21:26:00.005+02:002008-08-27T22:35:02.616+02:00

Mario Bava viser vejen for den amerikanske 80’er-slasherfilm med denne fænomenale gyser om en maskeret morder, der tager livet af unge kvinder i den italienske modebranche. Her mikses gys og gru med en uovertruffen lækker billedside, så Bava ender med at overgå Hitchcock i sin sammenblanding af erotik og uhygge.Det er utroligt at en så underkendt instruktør som Mario Bava er endt med at blive så

Martin Houlindhttp://www.blogger.com/profile/13773809382436884461noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-2934539468932769600.post-44431042451882905872008-08-20T09:38:00.004+02:002008-08-20T09:38:01.011+02:00

En film om børn for voksne: Med overstadig fantasi og begejstring iscenesætter to drenge deres egen Rambo-film i en søvnig lille engelsk landsby. Garth Jennings’ Son of Rambow kommer godt ind under huden på os, der kan huske de første skoleår i 1980erne, hvor slidte VHS-kopier af voldelige amerikanske actionfilm var seeeeeejt.I 1980erne gik jeg på en lille folkeskole ude på landet. I de små

Martin Houlindhttp://www.blogger.com/profile/13773809382436884461noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-2934539468932769600.post-14525431446959268172008-08-06T20:43:00.010+02:002008-08-06T22:16:36.925+02:00

Angiveligt Mario Bavas sidste gotiske mesterværk. I Kill, Baby … Kill! er den italienske horror maestro dog mere interesseret i at skabe en drømmeagtig stemning end en medrivende, uhyggelig historie. Her er masser af farvet lys, kunstigt edderkoppespind, roterende vindeltrapper, syrede kameravinkler og 60’er-ekspressionisme, men filmen lider under et dovent tempo og manglende gys.Selv om ikke

Martin Houlindhttp://www.blogger.com/profile/13773809382436884461noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-2934539468932769600.post-6524702580365777732008-08-04T20:33:00.003+02:002008-08-04T20:48:23.669+02:00

Christina Rosendahls spillefilmsdebut er lige så sjov og charmerende, som den er flot og fortryllende. Her mødes Hitchcock og Tarantino i en tidløs fortælling om det at overskride den seksuelle grænse mellem barn og voksen. Supervoksen blander kærlig realisme med absurd komik til et herligt eventyrligt miks.Jeg skal være ærlig og indrømme, at det ikke var min idé at se denne film. Valget var

Martin Houlindhttp://www.blogger.com/profile/13773809382436884461noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-2934539468932769600.post-34193270500859028882008-07-28T22:29:00.003+02:002008-07-28T22:38:43.036+02:00

Mario Bavas vikingedrama ligner og lyder som en doven western og byder ikke på nogen visuelle lækkerier. Knives of the Avenger peger ikke fremad mod de moderne sværd-og-trolddom-film, men føles som en kamp at komme igennem for både instruktør og publikum.Ifølge IMDB blev Mario Bava hevet ind på denne film, efter at den oprindelige instruktør havde fået sparket. Bava endte med at skrotte alle

Martin Houlindhttp://www.blogger.com/profile/13773809382436884461noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-2934539468932769600.post-7608848225286059282008-07-26T22:56:00.004+02:002008-07-26T23:10:17.426+02:00

Kort sagt: Mesterværk! Christopher Nolans anden Batman-film sætter helt nye standarder for superheltefilm ved at være den flotteste, den ondeste og den mest menneskelige af dem alle. Filmens stærke hovedperson-ensemble anføres af karismatiske Heath Ledger og indadvendte Christian Bale. The Dark Knight skal ses på det store lærred i en biograf, der tør skrue helt op for lyden.Christopher Nolans

Martin Houlindhttp://www.blogger.com/profile/13773809382436884461noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-2934539468932769600.post-50970950769399375732008-07-22T22:25:00.008+02:002008-07-22T22:49:15.825+02:00

Et eller andet uhyggeligt og uforklarligt er sket! Mystiske kræfter er løbet løbsk, og folk flygter i hobetal fra truslen! Og vi taler ikke om planter og træer, der påvirker menneskeheden til at begå selvmord. Vi taler om M. Night Shyamalan seneste film – et nærmest fuldkomment makværk med den tåbelige titel The Happening.Jeg tror ikke, jeg er den første til at komme med denne forudsigelse, men

Martin Houlindhttp://www.blogger.com/profile/13773809382436884461noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-2934539468932769600.post-8799142219558735532008-07-20T22:40:00.005+02:002008-07-20T23:03:20.617+02:00

Mario Bavas Hitchcock-pastiche udvikler sig til en lille genredefinerende perle, der nok har fortællemæssige problemer, men som også viser vejen frem for italiensk giallo. Bavas fantastiske visuelle begavelse gør The Girl Who Knew Too Much til en dynamisk og effektiv suspensethriller.Den italienske instruktør Mario Bavas fjerde spillefilm, The Girl Who Knew Too Much, adskiller sig fra de tre

Martin Houlindhttp://www.blogger.com/profile/13773809382436884461noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-2934539468932769600.post-86414811995076986432008-07-09T21:56:00.007+02:002008-07-09T22:27:16.710+02:00

Tre novellefilm udgør Mario Bavas portmanteaufilm: De to af dem er ikke ældet med ynde, mens den tredje og sidste er uhyggelig effektiv og klart matcher moderne gotiske gysere. Inspirationen kommer tydeligvis fra amerikanske Edgar Allan Poe og engelske Hammer Films. De ekspressionistiske farver og lyssætning er smukke at skue, men modarbejder til en vis grad også gyset. To tredjedele af Black

Martin Houlindhttp://www.blogger.com/profile/13773809382436884461noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-2934539468932769600.post-55442796367866461542008-07-06T23:12:00.003+02:002008-07-06T23:29:51.772+02:00

Der er skruet helt op for “the production value” i Mario Bavas spillefilmsdebut, The Mask of Satan. Her viser den 45-årige italienske fotograf hvordan han med kameraet kan indgyde suspense og rædsel i snart sagt hver eneste scene. Filmen blev et markant skel for gysergenren, og gav baghjul til de amerikansk-engelske genretraditioner såvel som censurinstanser. The Mask of Satan er en klassiker.I

Martin Houlindhttp://www.blogger.com/profile/13773809382436884461noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-2934539468932769600.post-56393873613167215402008-07-03T15:56:00.006+02:002008-07-06T23:32:39.795+02:00

Engelsk gyserfilms store klassiker matcher flere steder stadig sine moderne efterkommere i krybende overnaturlig uhygge. Dead of Night blev den første antologifilm og var på sin tid et økonomisk sats, for sådan havde man aldrig grebet gysergenren an før.England har en stolt gyserfilmstradition: I 1960erne genopfandt Hammer Films de gamle gotiske gysere med f.eks. Dracula og Frankenstein i kulørte

Martin Houlindhttp://www.blogger.com/profile/13773809382436884461noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-2934539468932769600.post-31314331844153573892008-07-01T23:19:00.007+02:002008-07-02T00:06:18.019+02:00

Filmatiseringen af Spiderwick-fortællingerne står sig bemærkelsesværdigt godt i konkurrencen mod allesammens troldmandsyndling, Harry Potter, skabsfilmen Narnia og isbjørnekampene i Det gyldne kompas. Her er for første gang en fantasy-film som føles alt for kort, simpelthen fordi den er så kompakt, så godt fortalt og så vellavet, at man bare vil have mere.Toni DiTerlizzi og Holly Black er

Martin Houlindhttp://www.blogger.com/profile/13773809382436884461noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-2934539468932769600.post-31299390005285563172008-06-20T14:15:00.010+02:002008-07-06T23:31:27.324+02:00

Go’e gamle George Romero er tilbage, og han har taget sine zombier med. Diary of the Dead er en grotesk splattermockumentary med et politisk budskab, men det er gjort mange gange bedre i nyere film af yngre instruktører. Med sin overvældende kritik af krigen mod terror og mediernes behandling af samme når Diary of the Dead aldrig op på niveau med Romeros første zombiefilm fra 1968. Og budskabet

Martin Houlindhttp://www.blogger.com/profile/13773809382436884461noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-2934539468932769600.post-64551363515045479602008-06-16T20:08:00.003+02:002008-06-16T20:22:14.210+02:00

Paranoiaen breder sig i denne nye danske thriller af Heisterberg og Kragh-Jacobsen, men filmen ender som en tandløs kritik af det voksende overvågningssamfund. Den politiske bredside, som der lægges op til, er kun en simpel MacGuffin for en lille detektivhistorie med et par effektive suspense-scener. Anders W. Berthelsen spiller med en anelse mere kant, end vi er vant til, og det gør både ham og

Martin Houlindhttp://www.blogger.com/profile/13773809382436884461noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-2934539468932769600.post-34494121766437330702008-06-16T13:25:00.003+02:002008-08-07T13:35:25.287+02:00

Paul Haggis’ In the Valley of Elah præsenterer en både vedkommende og dagsaktuel – men også alt for distanceret – kritik af krigen i Irak. Filmen udgiver sig for at være en thriller, men er i virkeligheden et psykologisk portræt mærket af en skæbnetung art cinema-symbolik.Paul Haggis er på mange måder en politisk instruktør. Det svulstige multiplotdrama Crash (2004) satte eftertrykkeligt Los

Martin Houlindhttp://www.blogger.com/profile/13773809382436884461noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-2934539468932769600.post-52640145742819054152008-06-01T13:38:00.000+02:002008-08-07T13:43:22.045+02:00

Manuskript bragt i CUT #88:

Martin Houlindhttp://www.blogger.com/profile/13773809382436884461noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-2934539468932769600.post-1547145513054245472008-05-23T13:31:00.010+02:002008-05-23T22:37:14.697+02:00

Manden med hatten er tilbage – i stor form. Harrison Ford brager igennem som den aldrende Indy og samspillet med unge Shia LaBeouf slår gnister så det er en fryd. Men trods flere imponerende actionoptrin og ægte 80’er-eventyrstemning, hæmmes Spielberg/Lucas’ film af en håbløs historie med en Harry Potter-agtig slutning. Det hele bliver lidt for rodet – og pænt.Torsdag aften er Store Indy-aften

Martin Houlindhttp://www.blogger.com/profile/13773809382436884461noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-2934539468932769600.post-86614336314209935972008-05-20T22:16:00.000+02:002008-05-23T22:35:49.642+02:00

Den mexicanske Børnehjemmet er noget så sjældent som en gammeldags gotisk gyser, der med simple virkemidler leger tagfat med seerens fantasi. Der er et fravær af blod og CGI-effekter, men til gengæld udnytter filmen billedbeskæringer, kamerabevægelser, belysning og frem for alt lydsiden til at skabe en fantastisk stemning. Fra start af er der suspense for alle pengene. Værsgo og gys!Der hviler en

Martin Houlindhttp://www.blogger.com/profile/13773809382436884461noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-2934539468932769600.post-61553323093781973282008-04-25T20:53:00.001+02:002008-04-25T23:03:26.455+02:00

Godzilla møder the Blair Witch i J.J. Abrams’ minimalistiske katastrofefilm, Cloverfield. Her får den fortærskede monstergenre sin velfortjente og elegante renæssance, når døren sparkes ind til vor tids amerikanske mareridt, 11. september 2001. Det lille hjemmevideo-DV-medie udnyttes fuldt ud i en nærmest perfekt fortælling om de uhyggelige timer efter et surpriseparty.Tv-serien Lost var og er

Martin Houlindhttp://www.blogger.com/profile/13773809382436884461noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-2934539468932769600.post-68654627466286670042008-04-09T22:17:00.006+02:002008-04-09T22:39:03.792+02:00

Titlen er anmeldelsen. Den liderlige teenagekomedie Superbad har overraskende lidt grænseoverskridende komedie over sig; filmens jokes og gags er sjove til en start, men udvandes hurtigt, når kameraet bare fortsætter med at optage og optage. Der er megen rapkæftet dialog om alle mulige og umulige sexforestillinger, men der starter og stopper Superbad også. Filmen er superdårlig.Jeg skal være den

Martin Houlindhttp://www.blogger.com/profile/13773809382436884461noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-2934539468932769600.post-42412749051696562382008-03-30T22:21:00.004+02:002008-03-30T22:35:53.643+02:00

Reinkarnation på film. Nicole Kidman spiller en moderne Rosemary i en film, der udvider grænserne for den psykologiske mainstream-thriller. Birth tager fat, der hvor andre film får berøringsangst, og leverer sin foruroligende historie om en voksen kvindes kærlighed til sin døde mand og til en 10-årig dreng. Birth er provokerende og uhyggelig - ikke mindst på grund af sit distancerede og dæmpede

Martin Houlindhttp://www.blogger.com/profile/13773809382436884461noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-2934539468932769600.post-63414577661593129642008-03-27T11:20:00.004+01:002008-03-27T11:28:54.894+01:00

Will Smith skal frelse verden i den nye filmatisering af Richard Mathesons klassiske gyser om den sidste mand på jorden. Vampyrerne er skiftet ud med CGI-zombier, og slutningen er en flad omgang, men New York-scenarierne er overvældende smukke i al deres idylliske grusomhed. Og så er Will Smith jo også en habil skuespiller.I Francis Lawrences 2007-gendigtning af Richard Mathesons I Am Legend (

Martin Houlindhttp://www.blogger.com/profile/13773809382436884461noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-2934539468932769600.post-5038965147258720832008-03-26T08:00:00.001+01:002008-03-26T07:58:09.407+01:00

Stephen King og Frank Darabont har igen været sammen om et filmprojekt: The Mist er en sær sammenblanding af Hollywood-snedkerier og klichéfulde CGI-monstre, en nytænkende, dokumentarinspireret billedside og en unødvendig grum slutning. Fortællemæssigt sættes der alt for mange skibe i søen til at Darabont kan få dem alle i havn igen; det minder om tv-serien Lost, som dog vinder ved

Martin Houlindhttp://www.blogger.com/profile/13773809382436884461noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-2934539468932769600.post-56281128707708412312008-03-22T22:04:00.004+01:002008-03-22T22:21:37.699+01:00

Coen-brødrenes neowestern og årets Oscar-vinder er en lignelse om menneskehedens grådighed og ondskab. No Country for Old Men er (når den er bedst) nervepirrende spændende og skabt af fantastiske, ordløse billeder, som ville have gjort en Hitchcock stolt. De tre hovedpersoner leverer deadpan-skuespil af bedste skuffe, men filmen lider under en helt urimelig rammehistorie og et antiklimaks af de

Martin Houlindhttp://www.blogger.com/profile/13773809382436884461noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-2934539468932769600.post-3216895636122775572008-03-16T13:58:00.009+01:002008-03-16T14:28:03.938+01:00

"Scenen er falsk, men følelserne er ægte." Ole Bornedals anden film fra 2007 er visuelt bjergtagende og baner nye veje for dansk film. Første halvdel af Kærlighed på film er bragende flot med et fantastisk kunstnerisk ambitionsniveau - ja, noget af det bedste vi har set i dette årtusinde. Anden halvdel bliver mere klichéfyldt og ender med et grumt men forudsigeligt twist. Bornedal har begået en

Martin Houlindhttp://www.blogger.com/profile/13773809382436884461noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-2934539468932769600.post-68600450537539976552008-03-14T19:54:00.005+01:002008-03-14T21:35:56.397+01:00

Halløj på kontoret. Mike Judges situationskomedie leverer underspillet humor på et minimalt budget. Kontorrotter er en rigtig Generation X-film med navlepillende hovedpersoner og ironiske optrin. Der er flere herlige øjeblikke i første del, men helhedsindtrykket bliver en middelmådig sitcom blæst op på det store biograflærred.Mike Judge er manden bag bl.a. MTV's kulttegnefilmsserie Beavis and

Martin Houlindhttp://www.blogger.com/profile/13773809382436884461noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-2934539468932769600.post-27229478086793966062008-03-12T12:16:00.008+01:002008-03-12T13:29:20.785+01:00

Genbrugsguld. Disney-studierne har støvet sine klassikere af og skabt en sød referencefilm med stærke prinsesser i New York. Fortryllet er sjov og kærlig underholdning for børn i alle aldre men også en lille knytnæve mod DreamWorks' animationsfilm. Forudsigeligheden lurer dog lige om hjørnet, og karaktererne og scenerne i Fortryllet bliver aldrig uforglemmelige.Disney-studierne har det ikke nemt.

Martin Houlindhttp://www.blogger.com/profile/13773809382436884461noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-2934539468932769600.post-28597619378677285632008-03-07T09:24:00.005+01:002008-03-07T09:45:28.595+01:00

Oscarværdig? Årets dark horse til Oscar-ceremonien var en charmerende ironisk ungdomskomedie om et kontroversielt emne. Juno tager fat dér, hvor de ligegyldige amerikanske tærte/toilethumorfilm stopper – dér hvor det begynder at gøre ondt og den ufrivillige graviditet bliver en ubehagelig kendsgerning. Men Juno er befriende umoralsk og ukonservativ og har et par intelligente kvinder i

Martin Houlindhttp://www.blogger.com/profile/13773809382436884461noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-2934539468932769600.post-7100994940276204602008-03-06T09:37:00.007+01:002008-03-06T10:05:20.371+01:00

Animation som mål. Satoshi Kons tegnefilm er en omgang psykedelisk anime for voksne. Her skrider skellet mellem drøm og virkelighed totalt, og Paprika dyrker som ingen andre animationsfilm metamorfosen som æstetik og tema. Men selv om Satoshi Kon kan få én til at spærre øjnene op med sine mareridtssekvenser, mangler Paprika den nerve og suspense, som afholder den fra at blive monoton og

Martin Houlindhttp://www.blogger.com/profile/13773809382436884461noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-2934539468932769600.post-89398285202934254492008-03-04T19:46:00.004+01:002008-03-04T20:04:00.156+01:00

2 x Affleck. Storebror Ben instruerer lillebror Casey i dette stemningsmættede drama, der rigtig gerne vil være en thriller. Filmens velskrevne – men til tider tunge – dialog kunne med lidt visuelt punch og fortællemæssigt frirum have hævet sig op i nærheden af Silence of the Lambs. Her leverer Ben Affleck “kun” en solid instruktørdebut om børn, der bortføres, og forældre, der svigter.Amanda

Martin Houlindhttp://www.blogger.com/profile/13773809382436884461noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-2934539468932769600.post-91897903215570003592008-03-03T12:52:00.006+01:002008-03-03T19:00:16.390+01:00

A Fist Full of Quarters. Donkey Kong og andre spillemaskiner fra 80’erne er omdrejningspunktet i denne afdækkende dokumentar. Det handler om verdens højeste highscores, lobbyisme og nepotisme i nørdernes paradis. Men det handler også om den moderne mands svære kamp for at realisere sig selv i vor tids samfund, hvor gammeldags maskulinitet er sat på standby. The King of Kong er et både morsomt og

Martin Houlindhttp://www.blogger.com/profile/13773809382436884461noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-2934539468932769600.post-82278425224145986422008-03-01T13:11:00.002+01:002010-12-18T07:23:13.481+01:00

Med kun seks film på cv’et har Guillermo del Toro allerede vist sig som en ægte filmkunstner med personligt fingeraftryk og budskab. CUT giver en introduktion til alt det, du skal holde øje med i mødet med den mexicanske auteur. Download hele artiklen bragt i CUT #87 som pdf her.

Martin Houlindhttp://www.blogger.com/profile/13773809382436884461noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-2934539468932769600.post-62367929715467942392008-02-28T12:31:00.004+01:002008-02-28T12:42:17.511+01:00

En rigtig dræber! Kevin Costner har titelrollen i den mere end middelmådige og aldeles uspændende Mr. Brooks. Denne teateragtige udgave af en psykologisk thriller er overfladisk i sin persontegning og plotudvikling, mens fejlcastede William Hurt og Demi Moore overspiller på livet løs. Kevin Costner spiller Kevin Costner på sin egen nedtonede og støvede måde; nogen ville sige kedelige.Før

Martin Houlindhttp://www.blogger.com/profile/13773809382436884461noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-2934539468932769600.post-14125498142507938892008-02-19T07:25:00.009+01:002008-02-19T08:53:35.228+01:00

Night of the Vampires? Josh Hartnett spiller hovedrollen i denne stemningsfulde tegneseriefilmatisering, hvor en flok vampyrer invaderer en lille affolket landsby i Alaska. Det bliver til en rigtig god blanding af Romeros zombiefilm og Blade-trilogien krydret med Carpenters The Thing. Men selve vampyrerne er for teatralske og skræmmer ikke.Lad mig slå det fast så det ikke kan misforstås: 30 Days

Martin Houlindhttp://www.blogger.com/profile/13773809382436884461noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-2934539468932769600.post-37677469197674419562008-02-15T10:01:00.007+01:002008-02-15T10:28:37.978+01:00

2’eren er bedst! Sam Raimis genindspilning af hans egen no-budget gyser fra 1981 er stadig visuelt overrumplende, plat og gakket i sine groteske lemlæstelsesscener. Uforlignelige Bruce Campbell er i centrum for løjerne, og Evil Dead II er en postmoderne gyserklassiker, hvor plot, logik og menneskekroppe opløses i det rene nonsens for øjnene af os.Før Sam Raimi blev opdaget af Hollywood og fik

Martin Houlindhttp://www.blogger.com/profile/13773809382436884461noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-2934539468932769600.post-12777848339786544142008-02-10T16:12:00.000+01:002008-02-10T17:04:54.326+01:00

Godt forsøgt… Det seneste danske genreforsøg ud i den amerikanske gysertradition er både stemningsfuld og voksenseriøs, og den skrøbelige titelrolle som Cecilie spilles fremragende af Sonja Richter. Men plottet er desværre også ganske uopfindsomt og ender med at ligne et ripoff af Dennis Jürgensen & Martin Schmidts Bag det stille ydre (2005).Siden Ole Bornedal lavede den meget Hollywood’ske

Martin Houlindhttp://www.blogger.com/profile/13773809382436884461noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-2934539468932769600.post-37681242195695411012008-02-05T20:33:00.000+01:002008-02-05T20:44:02.583+01:00

Mockumentary på dansk. Morten Harz Kaplers’ film om mordet på Anders Fogh Rasmussen er nomineret til en Bodil som årets bedste danske film. Den pris er AFR dog for rodet til at vinde, men filmen er stadig et kig værd, fordi den trods alt vover et politisk øje i dens leg med ytringsfriheden. Kaplers tør ligeledes eksperimentere med de dokumentariske virkemidler – og ender faktisk med at sætte hele

Martin Houlindhttp://www.blogger.com/profile/13773809382436884461noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-2934539468932769600.post-79724587071187666772008-01-14T21:41:00.000+01:002008-01-14T21:50:39.510+01:00

Rob Zombies genindspilning af John Carpenters gyserklassiker er et actionpumpet remix med sporadiske gensyn af tidligere tiders Michael Myers. En forfærdelig lang baggrundshistorie løber desværre ud i sandet, selv om Malcolm McDowell gør sit til at fylde den sorte turtleneck ud som Dr. Loomis. Men det bliver aldrig det samme som originalen. Og det bliver bestemt aldrig bedre.Der er ikke en finger

Martin Houlindhttp://www.blogger.com/profile/13773809382436884461noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-2934539468932769600.post-49123590989376077512007-12-14T21:28:00.000+01:002007-12-14T21:59:45.488+01:00

Oscar-værdig? Peter Schønau Fogs spillefilmsdebut er meget mere end bare en uhyggelig incesthistorie fra det mørke Jylland. Underligt nok sørger kombinationen af tør, sort komik og de højdramatiske begivenheder for at man virkelig suges helt ind i historien og føler med 11-årige Allan, der spilles af den ubegribeligt gode Jannik Lorenzen. Årets bedste danske film.Der kunne så let have været

Martin Houlindhttp://www.blogger.com/profile/13773809382436884461noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-2934539468932769600.post-52956329082697572952007-12-11T09:45:00.000+01:002007-12-11T10:02:45.467+01:00

Det var først da Chihiro og heksene gik hen og vandt Oscaren for bedste animationsfilm i 2003, at den vestlige verden sådan for alvor fik øjnene op for den japanske tegnefilmsmester Hayao Miyazaki. Det kan virke underligt, når man ser eller genser Min nabo Totoro, der nok er meget langt fra den amerikanske Disney-tradition, men som også besidder en naturlig charme og sødme som vor tids evigt

Martin Houlindhttp://www.blogger.com/profile/13773809382436884461noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-2934539468932769600.post-31328570864738541722007-12-04T12:44:00.000+01:002007-12-04T13:02:04.776+01:00

Den femte film om troldmandslærlingen er et sammenkog af flygtige plotdetaljer fra en mastodontbog. I stedet for at udvide filmversionen til tre-fire timers spilletid, så er instruktør Peter Yates gået den minimalistiske vej – og det har vist sig at være et både klogt og uklogt træk. For os der ikke har læst bogen, føles handlingen i Fønixordenen fragmenteret og ufuldendt, men CGI-effekterne

Martin Houlindhttp://www.blogger.com/profile/13773809382436884461noreply@blogger.com1tag:blogger.com,1999:blog-2934539468932769600.post-73977613291545019902007-11-28T12:49:00.000+01:002007-11-28T14:48:51.967+01:00

John Carpenters klassiske teenagegyser er stadig effektfuld og byder sig på alle måder til hvad angår feministisk filmanalyse og -fortolkning. Her er de første af de mange unge kvinder som må lade livet for den bestialske Michael Myers’ store kniv, men Halloween er også spækket med referencer til gyserfilmens fortid – og fremtid. Den blev banebrydende inden for sin subgenre, og selv om plottet er

Martin Houlindhttp://www.blogger.com/profile/13773809382436884461noreply@blogger.com1tag:blogger.com,1999:blog-2934539468932769600.post-81850614568277060172007-09-15T22:21:00.000+02:002007-09-15T23:07:18.292+02:00

Digitale Disney. Den nye omgang digimation fra Disney udmærker sig ved ikke at have et eneste fejlplaceret dyr i hovedrollerne; der er ingen syngende eller surfende pingviner; ingen postmoderne eventyr; ingen kendisskuespillere der lægger stemme til. Det her er noget helt andet end vi er vant til fra Disney – science fiction! I det lys er Meet the Robinsons frisk og kombineret med en Monty Python

Martin Houlindhttp://www.blogger.com/profile/13773809382436884461noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-2934539468932769600.post-47774004059418877782007-09-12T20:01:00.000+02:002007-09-12T21:00:50.401+02:00

Magi i luften? Christopher Nolans sidste nye film handler om trylleri og et dødeligt opgør mellem rivaliserende tryllekunstnere. The Prestige er flot drama sat i industrialiseringens London, men trods blændende skuespil fra Michael Caine og især Christian Bale, samt en handling der zigzagger hid og did, så bliver det aldrig så uforglemmeligt, gennemført og magisk som Nolans gennembrud,

Martin Houlindhttp://www.blogger.com/profile/13773809382436884461noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-2934539468932769600.post-32759569476435435032007-09-09T21:10:00.000+02:002007-09-09T21:35:47.697+02:00

Spionage som dokudrama. Der er ikke meget James Bond over agentfilmen Breach, selv om filmen spiller to dobbeltagenter ud mod hinanden. Her er et behageligt fravær af skydevåben og eksplosioner og til gengæld levnet plads til karaktererne og deres udvikling. Instruktør Billy Ray har valgt at fokusere på persondrevent drama og suspense, så Breach minder om en ublodig og mere dagligsdags udgave af

Martin Houlindhttp://www.blogger.com/profile/13773809382436884461noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-2934539468932769600.post-21534878230689052472007-09-05T08:48:00.000+02:002007-09-06T17:02:30.172+02:00

Genbrugsfilm. Der har været sagt og skrevet mange rosende ord om Nicolai Arcels opfølger til Kongekabale, men børneactiongyseren De fortabte sjæles ø er mest af alt en opvisning i instruktørens forkærlighed for Steven Spielberg med hovedvægten lagt på flotte og stemningsfulde CGI-effekter. Børneskuespillerne gør det ikke godt, og Arcel vil have alt for mange plotpoints og historier til at de 100

Martin Houlindhttp://www.blogger.com/profile/13773809382436884461noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-2934539468932769600.post-28432721265824232232007-09-04T20:24:00.000+02:002007-09-04T20:53:55.082+02:00

Det ydre rum. Danny Boyle er tilbage i en ny genre med den svært menneskelige science fiction-film, Sunshine. Her er spiller solen en altdominerende rolle som mål, modstander og hjælper for den lille gruppe astronauter, hvis job det er at gentænde den store stjerne for at redde menneskeheden, før det er for sent. Det er der kommet en både spændende og bevægende genrefilm ud af.Jeg kan ikke lige

Martin Houlindhttp://www.blogger.com/profile/13773809382436884461noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-2934539468932769600.post-5273309035875006872007-09-01T21:53:00.000+02:002007-09-01T22:19:44.969+02:00

Eventyr for voksne. Den er blevet kaldt eventyrgenrens Citizen Kane, og Guillermo del Toros Oscar-nominerede Pan’s Labyrinth er imponerende og overvældende i sin visualitet og parallelle fortællestruktur. Her mikses den blodige spanske borgerkrig med lige så gruopvækkende folkeeventyr, og det er på alle måder filmens fortjeneste, at del Toro tager genren, dens uhygge og dens patos 100 %

Martin Houlindhttp://www.blogger.com/profile/13773809382436884461noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-2934539468932769600.post-28616770234678524712007-08-29T20:43:00.000+02:002007-08-29T21:50:14.902+02:00

På glatis. Den nye maskulinitetskomedie med Will Ferrell er ikke nær så skarp og stram som den fabelagtige Talladega Nights. Her er fimsede isskøjtedansere, men de humoristiske højdepunkter topper med de homoseksuelle gnidninger og misforståelser. Blades of Glory er forbavsende pæn og ordinær.Mød den megamaskuline Chazz Michael Michaels. Mød personifikationen af løse håndled, Jimmy McElroy. De er

Martin Houlindhttp://www.blogger.com/profile/13773809382436884461noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-2934539468932769600.post-40440524951028594142007-08-25T16:38:00.000+02:002007-08-25T17:19:59.442+02:00

Master of Suspense. Steven Spielberg har sat sit fingeraftryk på D.J. Carusos genindspilning af den gamle Hitchcock-thriller, Rear Window. Nu opklares kriminaliteten med mobiltelefoner, dv-kameraer og af tre friske unge mennesker, hvis voyeuristiske tendenser drukner i teenagefilmens sødmefulde kækhed. Det er knaldgodt filmhåndværk – det er morsomt, spændende og døduhyggeligt. Og så gør det ikke

Martin Houlindhttp://www.blogger.com/profile/13773809382436884461noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-2934539468932769600.post-70150251526082818142007-08-16T09:44:00.000+02:002007-08-16T09:58:45.213+02:00

Bedre end sit rygte? Selv om Francis Ford Coppola ikke har gemt de bedste scener til sidste del af sin filmtrilogi, så har The Godfather: Part III større sammenhængskraft end 2’eren. Den er basalt set mere spændende og eksplosiv, men den er også langt mere melodramatisk og hugger og stjæler fra sine to forgængere, så den ender med at blive en kopi af en kopi.Som nævnt ved de to andre

Martin Houlindhttp://www.blogger.com/profile/13773809382436884461noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-2934539468932769600.post-9193852952522741952007-08-12T20:16:00.000+02:002007-08-16T09:59:52.386+02:00

Prequel + sequel = mesterværk? Den anden Godfather-film er blevet udråbt som verdens bedste toer; flere filmkritikere tager endda munden helt fuld og siger, at den er bedre end etteren. Jeg er absolut uenig: The Godfather: Part Two er med en spilletid på 192 minutter alt for lang; den parallelklipper mellem to handlinger, der intet har med hinanden at gøre, og har nok fortælling til at skabe to

Martin Houlindhttp://www.blogger.com/profile/13773809382436884461noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-2934539468932769600.post-79541701501097309682007-08-07T21:50:00.000+02:002007-08-07T22:50:11.596+02:00

Monsterkomedie. Af banen Peter Jackson – her kommer The Host og den koreanske instruktør Joon-ho Bong. Her mikses genrer og stemninger i ét væk, så det minder om den new zealandske instruktørs første filmbedrifter. Hvor The Host ikke byder på kaskader af blodig splat, så sætter Joon-ho Bong dog tingene langt mere på spidsen – både hvad angår filmens utvetydige anti-amerikanske budskab, men også i

Martin Houlindhttp://www.blogger.com/profile/13773809382436884461noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-2934539468932769600.post-19048196075358400362007-08-07T18:36:00.000+02:002007-08-07T20:16:24.051+02:00

Verdens bedste film? The Godfather ligger som nr. 1 på både de amerikanske online-filmskribenters og IMDB’s lister over verdens bedste film, hvor den har overhalet Orson Welles’ Citizen Kane. Slægtshistorien om den sicilianske Corleone-familie og deres mafiasyndikat er blevet en del af vores (amerikanske) kulturarv, og viser hvor meget vor tids Hollywood mangler Coppola, Spielberg og de andre

Martin Houlindhttp://www.blogger.com/profile/13773809382436884461noreply@blogger.com2tag:blogger.com,1999:blog-2934539468932769600.post-74628424409907650612007-08-06T20:42:00.000+02:002007-08-06T21:07:11.359+02:00

“Cabin Four.” Denne gyser starter fremragende, men ender så skidt, at man aldrig skulle være begyndt. Vacancy byder på masser af oplagte referencer til Hitchcocks Psycho, og det gamle plot er peppet op med ubehagelige snuff-filmoptagelser og en receptionist, der er mere kulret end Norman Bates. Det hele løber dog ud i sandet, og filmens uhygge hæver sig aldrig over en intetsigende

Martin Houlindhttp://www.blogger.com/profile/13773809382436884461noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-2934539468932769600.post-44451228856811042092007-08-05T17:40:00.000+02:002007-08-05T18:20:21.403+02:00

-som fik en lillesøster med vinger. Den ligner til forveksling en Tim Burton-fantasi, men denne film er dansk og helt sin egen. Wikke & Rasmussen er tilbage i eventyrlig form med gagget humor og selvbevidste musicaloptrin, der iscenesætter et uhyggeligt og helt aktuelt emne om at måtte være anderledes i et konformt samfund. Her er masser af gæstestjerner på rollelisten, og på trods af lidt

Martin Houlindhttp://www.blogger.com/profile/13773809382436884461noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-2934539468932769600.post-65530684286616445562007-08-04T00:00:00.000+02:002007-08-04T00:29:05.620+02:00

For længe, længe siden... Før Hayao Miyazaki vandt priser for Chihiro og heksene blev denne storladne eventyrfilm sat op i amerikanske biografer, men Princess Mononoke er ikke den bedste film fra den japanske tegnefilmsmesters hånd. Dertil er den for mørk og mat og budskabet for moralsk. Stadig er den stemningsfuld og underholdende, og den hæver sig snildt over gennemsnittet af amerikanske

Martin Houlindhttp://www.blogger.com/profile/13773809382436884461noreply@blogger.com1tag:blogger.com,1999:blog-2934539468932769600.post-34312292893703753442007-08-01T14:32:00.000+02:002007-08-01T14:50:40.183+02:00

“Pop Goes My Heart!” Hugh Grant og Drew Barrymore møder hinanden og skriver en schlager mens de bliver forelskede, slut prut finale. Music and Lyrics er en solid kærlighedskomedie til alle tøserne, der kan identificere sig med unge Drew og falde for gamle Hugh. Vi andre skal kigge lidt langt efter de morsomme momenter, selv om den amerikanske musikbranche får et hak i tuden. Og så kan Hugh Grant

Martin Houlindhttp://www.blogger.com/profile/13773809382436884461noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-2934539468932769600.post-18274718593696035692007-07-31T15:17:00.000+02:002007-07-31T15:45:16.416+02:00

D’oh! Efter 20 års tv-tegnefilm kom endelig den store biograffilm om de gule Springfield-borgere. Homer og Bart er i spidsen for løjerne i Simpsons-filmen der sætter miljøet på programmet. Der sendes også et par spidse stikpiller af sted mod den amerikanske regering og dens håndtering af katastrofer indenrigs og udenrigs. Alligevel bliver det hele en lille smule mere mat og pænt, og tv-seriens

Martin Houlindhttp://www.blogger.com/profile/13773809382436884461noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-2934539468932769600.post-32053362888464973912007-07-29T23:47:00.000+02:002007-07-30T00:21:28.021+02:00

Navnet er Angel, Nicholas Angel; elitesuperstrømer netop forflyttet til hyggenygge-lillebyen Sandford, hvor der ikke er skyggen af kriminalitet. Sådan starter Edgar Wright og Simon Peggs nyeste komedie, der tager godt og grundigt gas på alle actionfilm – både de amerikanske, de italienske og de rigtigt pinlige. Hot Fuzz byder på engelske absurditeter og gags i stride strømme, overdrevne

Martin Houlindhttp://www.blogger.com/profile/13773809382436884461noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-2934539468932769600.post-24990501235196652192007-07-27T14:14:00.000+02:002007-07-27T19:38:31.941+02:00

Oksens snesko! Der har været sagt og skrevet meget kritisk om denne Jim Carrey-film, og det meste af det går på de to sataniske fjollecifre 2 og 3, som divideret med hinanden jo giver 0,666 (gisp!). Det er egentlig synd, for der er rigtig meget andet galt med denne forfærdeligt dårlige og kedelige gyser, hvor man aldrig tager Jim Carrey seriøst – måske fordi han i største del af filmen læser i en

Martin Houlindhttp://www.blogger.com/profile/13773809382436884461noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-2934539468932769600.post-6145812150305853462007-07-24T16:06:00.000+02:002007-07-24T16:41:32.763+02:00

Så er der tegnefilm – for voksne. Den japanske animationsgenre viser med denne psykologiske thriller, hvor langt den er nået i forhold til amerikansk og europæisk tegnefilm. Der tages fat på de helt store temaer i denne Hitchcock/Lynch-agtige fortælling om store skuespillerdrømme og omkostninger forbundet ved at sælge sig selv. Selv om det animationstekniske ikke er så imponerende som hos Disney

Martin Houlindhttp://www.blogger.com/profile/13773809382436884461noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-2934539468932769600.post-89271182792821941732007-07-22T16:57:00.000+02:002007-07-22T17:33:51.766+02:00

Naturist-nostalgi. Selv om Sharon Stone og Michael Douglas’ hede samspil på lagenerne “kun” har 15 år på bagen er det bemærkelsesværdigt, så altmodisch Basic Instinct virker. Der er dog stadig lidt saft og kraft i denne opdaterede film noir, hvor det vrimler med femmes fatales, diabolske psykiatere og metafilmisk postmodernitet. Men trods Jan de Bonts flotte lyssætning og kameraføring er det

Martin Houlindhttp://www.blogger.com/profile/13773809382436884461noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-2934539468932769600.post-9678023687203920532007-07-22T15:16:00.000+02:002007-07-22T16:14:44.298+02:00

Komik i højt gear! Komikeren Will Ferrell giver baghjul til USA’s individualisme og maskuliniteten i Talladega Nights med undertitlen Legenden om Ricky Bobby. Her er masser af humor i bedste Simpsons-stil krydset med en god portion Monty Python-agtig galskab. Især dialogen og samspillet mellem Ferrell og de øvrige medvirkende sprudler, selv om den improviserede stil gør filmen mindre stram og

Martin Houlindhttp://www.blogger.com/profile/13773809382436884461noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-2934539468932769600.post-41163783285027192082007-07-21T14:14:00.000+02:002007-08-30T14:33:43.473+02:00

Den lille østriger med de store film var meget mere end bare manuskriptforfatter. Han forstod at portrættere og hudflette det amerikanske samfund - ikke mindst i følgende film:Double Indemnity (1944) ······Billy Wilders gennembrudsfilm er en klassisk omgang film noir med Barbara Stanwyck som den fatale blondine der lokker den naive og liderlige forsikringsmand til at begå mord for sig. Det

Martin Houlindhttp://www.blogger.com/profile/13773809382436884461noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-2934539468932769600.post-80448803630357133212007-07-18T21:09:00.001+02:002007-07-18T21:41:35.531+02:00

Soul-sister-skuffelse! Jennifer Hudson vandt helt uforståeligt en Oscar for sin alt for overgearede rolle som Effie White i denne kedelige filmatisering af et Broadway-hit. Der er dog dømt Motown-nostalgi med masser af nik og blink til virkelighedens kunstnere, og det er egentlig ganske hyggeligt. Eddie Murphy giver den gas, og viser at han kan andet end at lægge stemme til et æsel.Bare de dog

Martin Houlindhttp://www.blogger.com/profile/13773809382436884461noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-2934539468932769600.post-42711446322688389382007-07-15T23:02:00.000+02:002007-07-15T23:37:37.905+02:00

Turen går til Tjekkiet. Ole Christian Madsens nyeste er en absurd og smuk skilsmissefilm, hvor Mads Mikkelsen og Stine Stengade får fabelagtigt modspil fra det fremmedartede miljø og sprog. Prag handler som så mange andre danske film om middelklassens midtvejskrise, dog uden en forsonende slutning men emmende af kafkaske absurditeter og indtagende billeder.I min optik fik Ole Christian Madsen sit

Martin Houlindhttp://www.blogger.com/profile/13773809382436884461noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-2934539468932769600.post-21525042784702349162007-07-15T11:10:00.000+02:002007-07-15T11:40:24.291+02:00

Billy Wilders berlinerfarce byder på lige dele krig og kærlighed alt imens den kredser forsigtigt om en politisk kritik af de amerikanske soldater i det zoneopdelte Berlin. Det bliver for det meste morsomt og kærligt, selv om der lægges an til en mere kras og betydningsfuld film. Marlene Dietrich forfører; Jean Arthur overspiller.I den fjerde film i min Billy Wilder-maraton er vi rykket til et

Martin Houlindhttp://www.blogger.com/profile/13773809382436884461noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-2934539468932769600.post-6830834572115327082007-07-14T21:40:00.000+02:002007-07-14T22:19:14.338+02:00

Der er blevet fyret godt op under vor tids statsoverhoveder i form af en række dokumentarfilm – såkaldte dramadoks. De spekulative mord på f.eks. Tony Blair og Anders Fogh Rasmussen har været katalysator for fiktive dokumentarer med fokus på det politiske efterspil efter en sådan krise. Death of a President er provokerende og grænseoverskridende, men formår samtidig at vække til politisk debat på

Martin Houlindhttp://www.blogger.com/profile/13773809382436884461noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-2934539468932769600.post-40750859541304903452007-06-26T20:31:00.000+02:002007-06-26T21:25:40.681+02:00

“Everybody wants to be a popstar…” Kasper Torstings hudløse dokumentarportræt af Popstars-fænomenet Jon Nørgaard er sine steder vedkommende og ærlig. Den hudfletter dels danskerne og populistiske danske medier – fra formiddagsaviser til formiddagsradio – til selve hovedpersonen, Jon, og blotlægger hans naivitet og indbildskhed. Dermed undgår filmen at falde for samme letkøbte løsning som de

Martin Houlindhttp://www.blogger.com/profile/13773809382436884461noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-2934539468932769600.post-10355054112528862952007-06-21T13:55:00.001+02:002007-06-21T16:08:50.495+02:00

Drikfældighedens djævel vender tilbage. Billy Wilders Oscar-vinder fra 1945 er stadig effektfuld i sit rystende portræt af en alkoholikers kamp mod sin afhængighed. Filmen starter som hovedpersonen i forholdsvis sober, realistisk tilstand, men langsomt forvandler den sig til en mareridtsagtig gengivelse af omgivelserne med et uhyggeligt behandlingssystem og ekspressionistiske hallucinationer. Men

Martin Houlindhttp://www.blogger.com/profile/13773809382436884461noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-2934539468932769600.post-35944629132175242202007-06-18T22:18:00.000+02:002007-06-18T22:51:18.257+02:00

Det er satire! Det er ikke nødvendigvis bragende morsomt, men det er satire. Denne film om en lobbyist fra tobaksindustrien er overraskende dvask og snakkende uden at udnytte skuespillernes potentiale. Bevares: Lobbyistens svære valg og fravalg er interessant at dykke ned i, men filmen forbliver forholdsvis uspændende, fordi den glatte hovedperson aldrig udviser oprigtig tvivl og rykker sig nye

Martin Houlindhttp://www.blogger.com/profile/13773809382436884461noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-2934539468932769600.post-44232540757350884922007-06-16T12:57:00.000+02:002007-06-16T13:26:36.441+02:00

Enjoy the silence! Roman Polanskis første film om psykotiske kvinder i deres lejligheder er også hans bedste og mest skræmmende. Her er ingen fortællemæssig logik eller lukning af historien om den smukke og seksuelt forskrækkede Carole. Her er ingen guide til publikum mht. hvad der ligger til grund for Caroles tvangstanker og psykose – fra start af er filmen overladt til hendes uafbalancerede

Martin Houlindhttp://www.blogger.com/profile/13773809382436884461noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-2934539468932769600.post-1553540858923410522007-05-11T21:23:00.000+02:002007-05-11T22:34:05.485+02:00

Jo, det er pingviner – og jo, de danser og synger! George Miller har fået stor succes med sin digimationsfilm om de sociale, politiske og religiøse relationer mellem pingvinerne i Happy Feet. Men selv om filmen bringer nye emner på banen og sine steder er både visuelt smuk og poetisk og andre steder overrumplende og svimlende, så er det altså stadig en klæg omgang moraliserende pladder, som

Martin Houlindhttp://www.blogger.com/profile/13773809382436884461noreply@blogger.com2tag:blogger.com,1999:blog-2934539468932769600.post-47457115084791118132007-05-03T10:28:00.000+02:002007-05-03T14:34:03.124+02:00

Zombierne kommer! Lucio Fulcis Paura Nella Cittá Dei Morti Viventi (!) er et forstudium til hans klassiker Rædslernes hotel (The Beyond); i begge film viser hans plot og stil at han kan og vil noget med filmmediet. Zombiernes by er lige så storslået i sine temaer og sin idérigdom som Rædslernes hotel, men Fulci formår ikke at realisere sin vision og sammenbringe de forskellige delplots til et

Martin Houlindhttp://www.blogger.com/profile/13773809382436884461noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-2934539468932769600.post-76753650014005116782007-05-01T12:53:00.006+02:002008-08-07T13:07:25.865+02:00

Storyboardprocessen kan være både langsommelig og dræbende på et elevfilmprojekt. Det at skulle visualisere sin film indstilling for indstilling er aldrig noget man kommer let om, og det er her det for alvor afsløres, om eleverne har fået noget ud af undervisningen og kan bruge filmsproget til at fortælle historier med. Eller om de forfalder til filmet teater i (super)totaler og fugleperspektiv.

Martin Houlindhttp://www.blogger.com/profile/13773809382436884461noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-2934539468932769600.post-27401429684187487432007-04-27T23:36:00.000+02:002007-04-28T00:03:04.590+02:00

Langt fra den bedste film i 2006. The Queen fik ikke en Oscar for bedste film ved februars festivitas – det var der vist heller ikke mange der troede på. Til gengæld var det en bedrift i sig selv, at The Queen overhovedet blev nomineret i den kategori, for filmen er et besnærende og gråligt tv-drama uden saft og kraft. De berømmelige dage efter Prinsesse Dianas død og efterspillet mellem den

Martin Houlindhttp://www.blogger.com/profile/13773809382436884461noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-2934539468932769600.post-57465375919072310882007-04-13T22:23:00.000+02:002007-04-14T20:49:07.336+02:00

Billy Wilders gennembrudsfilm er en klassisk omgang film noir med Barbara Stanwyck som den fatale blondine der lokker den naive og liderlige forsikringsmand til at begå mord for sig. Det handler om menneskelig svaghed og psykisk korruption, og især den sprudlende dialog hæver filmen over de mere gennemsnitlige films noirs.Så kom jeg endelig til den Billy Wilder-film som jeg faktisk har glædet mig

Martin Houlindhttp://www.blogger.com/profile/13773809382436884461noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-2934539468932769600.post-2637395577664856752007-04-04T16:31:00.000+02:002007-04-04T16:57:14.901+02:00

Mega-hypet men skuffende. Sacha Baron Cohens Borat er desværre ikke en sjov film; bevares, den er provokerende, uforskammet, barnagtig og skyder sine sarkastiske spredhagl til højre og venstre, så man bliver helt i tvivl om, hvem der er offer og bøddel her. Når alt kommer til alt, er det ikke kun de dumme amerikanere der udstilles – Cohen tager lige hele Østeuropa med sig i købet. Se traileren,

Martin Houlindhttp://www.blogger.com/profile/13773809382436884461noreply@blogger.com0